Kære ufødte!

Kære Mor.

Solen skinner fra en skyfri himmel udenfor – Fuglene fløjter. Foråret har taget sit indtog i Danmark. De første tulipaner er sprunget ud – Pinseliljerne står ranke i haven. Hele Danmark emmer af liv – Et andet sted der emmer af liv, og grunden til at jeg skriver dette brev til dig, er i mig. Inde i mig vokser dit kommende barnebarn. I september skal jeg være mor – Det betyder, på trods af manglende kontakt gennem årene, at du skal være mormor. Dette brev er et tilbud om chancen for at blive mormor til mit barn.

For kort tid siden mistede mit barn en oldemor – Hjørdis døde efter kort tids sygdom. Vi var alle forberedt på, at der desværre var en stor chance for, at det ville ende med, at vi måtte give afkald på et så dejligt og specielt menneske. Farmor fik lavet en større hjerteoperation for nogle måneder siden, men i samme omgang har hun med stor sandsynlighed fået pådraget sig den tarmsygdom, som der har floreret på de danske sygehuse i nogle måneder. Det betyder at hun måtte kæmpe sig ovenpå efter hjerteoperationen selvom det var en umulighed. Døden er en naturlig afslutning på livet og for farmor er det afslutningen på et langt og lykkeligt liv, men at skulle sige farvel til hende, smerter mig. En anden ting, som fik mig til at spekulere, var at se Leif sige farvel til hans mor. Da Kim Larsens melodi om cirkusprinsessen gjaldede ud af orglet i Hunseby, græd vi alle. Især hendes børn – Naturligvis. En kærlighed mellem en mor og hendes børn, bør være ubetinget. Kærligheden mellem os to bør være ubetinget – Jeg er i tvivl om den overhovedet er eksisterende. En ting jeg dog kan love Jer alle er, at kærligheden til min søn vil være ubetinget. Kærligheden til alle mine børn vil være ubetinget. Jeg drømmer om en stor børneflok, om bekymringer, om glæder og om lykke. Alt det som der er en naturlig del af livet for mig. Men jeg er ikke blevet født på røde rosenblade – Livet og lykken er ikke blevet mig givet. Jeg er sikker på at jeg engang har været elsket ubetinget, men at skulle klare opgaven som kommende mor, falder mig ikke nemt for. Jeg har simpelthen ikke den ringeste anelse om hvad det vil sige at have en mor. En rigtig, biologisk mor, som elsker mig ubetinget.

Kan du hjælpe mig med at fuldende mit liv, med at gøre opgaven som kommende mor lettere for mig?

Din datter – Bianca ♥

Kære ufødte!

Af alle mine breve til dig, er dette nok det mest personlige. Jeg ved ikke hvem jeg ellers skal betro mig til – Hvem jeg ellers skal åbne mit hjerte overfor. Kære ufødte! – Du er allerede nu noget særligt for mig. Over for dig kan jeg være ærlig. En kærlighed mellem en mor og hendes barn er ubetinget. Det burde den i hvert fald være. At være tvunget til at forklare dig om min biologiske mor når du engang er gammel nok smerter mig – Den sandhed bør ingen kende til. Den sandhed bør ingen mærke til. Jeg ville ønske at jeg kunne undgå at mærke til den. Især nu hvor du er under udarbejdelse indeni mig. At skulle være din mor en dag er mig en glæde – Men kære ufødte! Hvad i al verden vil det sige at have en mor – Hvad er en mor? Jeg har kun haft en mor i meget få år af mit liv – Jeg husker hende ikke. Jeg ønsker ikke at huske hende. Det gør ondt – Dybt inde i brystkassen ligger der noget blødt og rødt. Det kaldes et hjerte – Det burde være en muskel, et organ som pumper for livet. For mit liv – Dit liv. Jeg føler bare ikke at jeg er indehaveren af det organ. Måske der er nogen der har revet hjerte ud, flænset det i små stykker og kastet det tilbage. I alt for mange år føler jeg at jeg har kæmpet for at få muligheden for at samle hjerte. For at blive en helt menneske – For ikke at mangle den fucking forpulede puslespilsbrik. Kære ufødte! Du har hverken hørt eller set din mor nedfælde et sådan sprog! Tårerne står ud i alle retninger – Jeg hulker og snøfter! Men der må være noget mere her i livet – Noget andet! Der må saternedme være noget som der er værd at kæmpe for – Jeg har dig at kæmpe for, men at skulle være din mor, åbner op for spørgsmål som skrevet ovenstående. Kære ufødte! Jeg lover at kæmpe for dig – Hvis bare du giver mig muligheden for at finde ud af hvordan jeg bør håndtere den situation, som jeg er havnet i. Jeg ville ønske at alle individer blev født med en opskrift. En opskrift på hvordan glæden kan opnås. Vi leder alle efter glæden – Efter lykken. Men hvad er lykken for den enkelte sjæl? Lykken for mig at på vej – Forhåbentlig. Hvis jeg får lov til at præge de næste par år af livet i vores familie, så er lykken lige om hjørnet. Men det kræver at din far er samarbejdsvillig – At din far tager sig sammen. Jeg er ked af at omtale ham på den måde over for dig, men hvem skal jeg ellers betro mig til? Jeg elsker din far ubetinget – Jeg elsker ham på måder jeg aldrig troede, skulle være mig mulig. Men hvornår er det i orden at give op? Hvornår er det i orden at kaste håndklædet i ringen?

Jeg vil lade brevet forblive åbent – Dog afsluttet. Kære ufødte! Jeg tror på bedre tider – For dig, for mig og for vores lille familie.

Jeg glæder mig til at møde dig ♥

- Din mor

Kære ufødte!

Begravelsen af oldemor endte med at blive en urolig smuk begivenhed. Selvfølgelig sørgelig – Dog smuk. Vi mødtes alle ude på parkeringspladsen nede ved Hunseby Kirke. Oldemor havde foretrukket at begravelsen kom til at foregå fra et kapel, men det ønske kunne vi desværre ikke opfylde eftersom at påsken og alle helligdagene besværliggjorde det. Derfor valgte morfar at det skulle foregå i Hunseby Kirke. Der ligger oldefar begravet nede og oldemor skal selvfølgelig begraves ved siden af ham. Da vi ankom til kirken havde der lige været et bryllup – De var stadig i gang med at tage billeder, men da klokkerne begyndte at ringe gik vi ind i kirken. Den kirkelige handling tog gudskelov ikke særlig lang tid – Efter femten minutter kunne vi bære kisten ud til tonerne af Kim Larsens sang om cirkusprinsessen.

Morfar havde valgt at de skulle spille netop den sang mens vi bar kisten ud – Mere sørgeligt, mere smukt bliver det ikke. Men jeg må ærligt indrømme at vi alle kneb mere end en tåre til slut. Oldemor blev båret ind i ligvognen og vi lagde alle en smuk rød rose ovenpå kisten. Amalie kunne dog ikke hvilket vi selvfølgelig respekterede. At håndtere sorg gøres forskelligt. Vi fulgte ligvognen ud til vejen og så oldemor blive kørt væk. Hun skal brændes og når hendes urne skal sættes ned, mødes vi igen ude ved kirken.

Jeg har bedt om at få en ting fra min farmor – En ting som jeg altid kan gemme. En ting som minder mig om hende. Af alle hjem jeg nogensinde har været i, har min farmors altid være det hjem der har været nipset mest. Der var nips overalt hvor man vendte blikket – Kongeligt porcelæn, alverdens smukke glasfigurer. En af alle disse figurer har jeg bedt om, så når vi alle er klar til det, mødes vi ude i hendes hus, og deler alle de ting, som vi ønsker hver især. Et par hårde timer er endnu i vente – Dog en masse glæde samtidig. Om halvanden uge får vi dig af se endnu engang. Vi skal på sygehuset til det som kaldes en misdannelses-scanning. Hvis vi er heldige får vi også af vide om du er en pige eller en dreng. Jeg er sikker på at du ligger inde i maven og smiler af os allerede nu. Som jeg tidligere har fortalt så kan du allerede nu fornemme hvad der sker omkring dig, og når du hører vores evige diskussioner om dit køn, så er det kun til at smile af. Det gør alle andre i hvert fald. Jeg tror at du er en dreng – Far tror at du er en pige. Når det kommer til stykket, så er det eneste der er vigtigt for os at du er sund og rask.

Jeg glæder mig til at møde dig ♥

- Din mor

Kære ufødte!

Påsken står for døren – Det er skærtorsdag i dag. Både far og jeg har hovedet fyldt med snot, men vi kørte dog en tur ud for at overvære åbningen af Motorcykelmuseet ude i Stubbekøbing tidligere på dagen. Far ligger og sover i sengen på trods af at solen skinner udenfor. Jeg sidder selvfølgelig også bare her bag ved computeren, men jeg tror snart at jeg griber fat i en kost eller i en pensel, for gårdspladsen trænger til at blive fejet og vi er endvidere i gang med at male et bur til alle marsvinene.

Vi er i gang med at bygge vores fremtidige hjem – Det har far egentlig været i gang med i flere år, men lige i øjeblikket står det fuldstændig stille. Vi venter på byggetilladelse og på bankens endelige godkendelse. Der er krise i verden i øjeblikket – Finanskrisen som den kaldes. Det betyder at bankerne kontrollerer udlån i større grad end normalt. Jeg håber dog snart at der kommer godkendelser på både byggeriet og byggelånet. Vi bor virkelig på lidt plads i øjeblikket, og når vi nærmer os september, så bliver vi pludselig fire levende væsener på 21 kvadratmeter. Din far og jeg, Bjørn og dig. Vi bliver en lille familie – På ufattelig lidt plads. Derfor ville det være rart hvis tidsplanen kunne overholdes, og vi kunne flytte over på den anden side af gårdspladsen om et års tid.

Oldemor skal begraves påskelørdag – Jeg skal være med til at bære kisten. Selvom det ikke lyder særlig pænt at sige dette, så glæder jeg mig virkelig til begravelsen er overstået. Først derefter kan vi alle komme videre og se fremad. Fremad på fremtiden – På dig, på vores lille familie. Når begravelsen er overstået samles vi alle ude hos Uffe og Kirsten. Det er rart at se familien holde sammen. Da vi mistede min fars ældste bror, Sten, for ni år siden blev familien splittet og det har aldrig været det samme siden. Juleaften holdt vi altid i fællesskab. Jeg husker ikke en juleaften med hverken John, Uffe eller Kirsten siden Sten døde. Vi blev splittet. Måske er der andre grunde til dette, men under alle omstændigheder, så er jeg rigtig glad for at vi holder sammen, når vi alle har brug for det. Din far og jeg har tilbragt utrolig meget tid sammen med mormor og morfar siden oldemor døde. Din far var blandt andet med morfar i skoven i går – I dag giver far forkølelsen skylden for hævede hænder og fødder og endvidere for at have ondt i hele kroppen. Kære ufødte! Man skulle altså tro at det var din far, der vandrede rundt med dig inde i maven. I mellem os, så ser det også sådan ud – Husk, ikke et ord til far.

Jeg glæder mig til at møde dig ♥

- Din mor

Kære ufødte!

At starte denne dagbog til dig lige præcis i dag, kan begrundes med ynde og glans. Netop i dag mistede du din oldemor – Jeg mistede min farmor. Hjørdis Gudrun Petersen. Det smerter mig at du aldrig kommer til at opleve hende. Hun var en speciel dame. Som din far ville have sagt, så var hun er dame fra Maribo. En ægte indfødt lollik som vi kaldes. Din oldemors død indtræffer desværre ikke uventet, dog med stor sorg. I starten af dette år fik hun lavet en større hjerteoperation inde på Rigshospitalet. Operationen gik planmæssigt, men i samme omgang fik hun med stor sandsynlighed en sygdom i tarmsystemet, som har floreret de sidste måneder. Denne sygdom har slået ældre og svage mennesker ihjel, og selvom det endnu ikke er bekræftet at det er denne sygdom, som hun døde af, så var det lægernes mistanke de sidste uger af hendes liv.

Jeg må indrømme at jeg er rimelig afklaret omkring alt dette. Ikke mindst fordi at jeg bærer på dig inde i min mave. Du er cirka 23 centimeter derinde – Vejer omkring 300 gram. En af grundene til at jeg er afklaret er med sikkerhed fordi at du allerede nu kan mærke hvordan jeg har det, og jeg ønsker ikke at du mærker min sorg. Din far har været fantastisk hele dagen – Netop nu er han i gang med at lave et bål udenfor. Han har lavet dej til snobrød og købt skumfiduser. Netop det med skumfiduserne er en ting som din far og jeg har haft sammen lige siden vi mødte hinanden for første gang. Når du i dag læser dette, så er jeg sikker på at du allerede har stiftet bekendtskab med vores utallige hyggelige stunder foran bålet.

Familien bliver allerede før din fødsel mindre og mindre – Der er ikke mange tilbage længere. Gudskelov har du de mest fantastiske bedsteforældre – Mormor og morfar. Eftersom at familien allerede er indskrænket en del de sidste par år, så handler det om at holde sammen. Allerede på nuværende tidspunkt ser vi rigtig meget til mine forældre og til fars forældre, og det er vigtigt at blive ved med dette. Husk på at familien er det vigtigste her i livet.

Jeg glæder mig til at møde dig ♥

- Din mor